Dart for børn

 

 

Bliv viking for livet!

Træning mandag og torsdag fra kl. 17.00

 

Vi leger, kaster med pile og har et fællesskab udover det sædvanlige i Odins Dart Club.  En helt ny verden åbner sig for dig, når du træder ind i vores Valhalla.  Her er plads til leg, læring og godt kammeratskab.

Din træning bliver tilpasset dig og sammen med dine trænere laver I sammen mål, som passer til dig og dit niveau.  Så du behøver ikke at være en haj til dart, for at være med i Odins Dart Club. Du skal bare have lysten og viljen, så hjælper dine trænere dig med resten.

Du kommer også til at repræsenterer klubben ude til dartstævner og turneringer, men ikke før du føler dig klar! Og vi hjælper dig også her, for vi har altid en junioransvarlig med, som er der kun for dig og dine klubkammerater.  Og hvem ved – Måske får du også din helt egen sponsor!?!

 

Meget mere end dart!

Udover at spille en masse dart, skal vi også hygge os. I Odins Dart Club vægter vi at styrke det sociale miljø.  Derfor vil der løbende hen over året være forskellige aktiviteter, som ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i dart. Bl.a. vil du blive inviteret til julehygge og fastelavn.

 

Odins Dart Club er dart for børn og unge i Odense!

Vi glæder os til at se dig i Odins Dart Club.